6 gode råd: Få succes med dit nyhedsbrev

Som restaurant er der store fordele ved at benytte e-mail som markedsføringskanal. Læs mere om fordelene ved at udsende nyhedsbrev og få gode råd til, hvordan du skriver et godt nyhedsbrev her.

Nyhedsbrevet er ikke ligefrem et nyt fænomen, men det er fortsat en af de vigtigste og mest resultatskabende former for online marketing. Gennem dine nyhedsbreve kan du skabe relationer til eksisterende og potentielle gæster og dermed øge dine chancer for, at de husker netop din restaurant næste gang, de skal ud at spise.

Som restaurant er der et hav af fordele ved at udsende nyhedsbrev til eksisterende og potentielle gæster. Nyhedsbreve er en simpel og effektiv måde at kommunikere direkte til dine gæster på – og så koster det næsten ingenting! Med et nyhedsbrev havner du direkte i gæstens indbakke, og her har du mulighed for at opnå større synlighed og øget trafik på din hjemmeside – der forhåbentlig kan føre til flere gæster i restauranten. Som sagt: Fordelene er mange, men hvordan bærer du dig egentlig ad? Her får du 6 simple guldkorn til effektfuld markedsføring med nyhedsbreve:

1. Glem dig selv og skriv til gæsterne

Husk, at det som udgangspunkt ikke er dig og din restaurant i sig selv, der er interessant for din modtager. Det er derimod den værdi, som du kan tilføre vedkommende. Når du skal idéudvikle på indhold til dine nyhedsbreve, bør du derfor have for øje, hvad du har, som din modtager gerne vil have. Sæt dig i modtagerens sted og tal til dennes behov – hvad vil mine gæster gerne vide?

Det kunne eksempelvis være ny menu, et godt tilbud eller en konkurrence.

Der er meget, du kan gøre for at få succes med dit nyhedsbrev, men når alt kommer til alt, så handler det i høj grad om, at du producerer godt, relevant indhold, som folk har lyst til at læse – ’content is king’, som man siger…

2. Overvej afsendernavnet

Et godt udgangspunkt er, at du altid skal have dit restaurantnavn som afsender på nyhedsbrevet, så der ikke hersker nogen tvivl om, hvem afsenderen er.

Herudover kan du overveje, om du vil kombinere restaurantnavnet med et personnavn á la ’Kasper fra (restaurantnavn)’. På den måde personliggøres mailen en smule, og modtageren oplever, at der rent faktisk sidder et levende menneske på den anden side og skriver nyhedsbrevene.

Om du vil personliggøre mailen med et personnavn eller nøjes med restaurantens navn er op til dig – vi bruger selv personnavn og har god erfaring med det.

3. Skriv et fængende emnefelt og overskrifter, der fanger

Det er afgørende, at du fanger modtagerens opmærksomhed allerede i emnefeltet, ellers drukner dit nyhedsbrev lynhurtigt i mængden. Herefter gælder det overskrifterne inde i selve nyhedsbrevet. En vigtig huskeregel er den gode, gamle læresætning, der lyder, at en god overskrift skal være ”æggende, vækkende og dækkende”. Det vil sige, at den skal lokke læseren, vække interesse og sidst men ikke mindst skal den være sigende om nyhedsbrevets indhold. Det gør eksempelvis ikke noget godt for åbningsraten, hvis du i emnefeltet blot skriver ”Nyhedsbrev fra (restaurantnavn)”. Eksperimenter i stedet med forskellige typer af overskifter og se, hvad der virker, fx:

”Ny menu – Er du nysgerrig?”

”Vind en middag for to”

”Få køkkenchefens hemmelige yndlingsopskrift”

4. Fat dig i korthed

Et godt nyhedsbrev er lig med et overskueligt nyhedsbrev. Folk har ikke tid til at tygge sig gennem tørre, langtrukne tekstblokke. Derfor: Fat dig i korthed og sørg for, at dit indhold nærmere er en oversigt end en uddybende, informationstung roman. Se teksten i nyhedsbrevet som små appetitvækkere, der skal give modtageren lyst til at læse mere og klikke sig ind på din hjemmeside. Det kan i denne sammenhæng også være en god idé at anvende fotos til at fange læsernes øjne.

5. Lav en klar call to action

Nyhedsbrevet fungerer som sagt som en oversigt eller ’appetitvækker’ – du vil gerne have dine læsere videre over på din bookingside, facebook-side, blog eller andet, hvor de kan læse mere eller booke bord. En tydelig Call-to-action-knap er derfor afgørende. Som navnet antyder, er call-to-action en opfordring til modtageren om, at han/hun skal gøre noget. Dette ’noget’ definerer du selv som afsender, det vigtigste er, at det er synligt hvor man skal trykke. Vi bruger eksempelvis følgende ’Læs mere’-knap i vores eget nyhedsbrev:

6. Send på det rigtige tidspunkt

Som tidligere understreget er content alfa og omega, når du skal skrive og udsende et nyhedsbrev. Men content har en næsten ligeså vigtig lillebror: Timing. Hvornår skal du udsende dit nyhedsbrev for at få den bedst mulige åbningsrate? Det findes desværre ikke et entydigt svar på. Det tidspunkt, der fungerer godt for nogle, fungerer muligvis ikke for jer.

Som udgangspunkt kan det være en idé at udsende dit nyhedsbrev i de tidsrum, hvor der er flest, der tjekker sin mail. Disse tidsrum er umiddelbart om morgenen omkring kl. 07, ved frokosttid omkring kl. 11-13 og igen til eftermiddag/aften ved 17-19-tiden, hvor folk tager fra arbejde). Men igen: der er ingen gylden regel. Vi har eksempelvis en god åbningsrate, når vi udsender nyhedsbrev om formiddagen omkring klokken 10, men det gør sig ikke nødvendigvis gældende for jeres restaurant. Derfor: Prøv jer frem. Eksperimentér og send jeres nyhedsbrev ud på forskellige tidspunkter og dage for at se, hvad der virker bedst for jer.

Vil du udsende nyhedsbreve til dine gæster?

Vil du i gang med at sende nyhedsbreve til dine gæster? I DinnerBooking kan vi hjælpe dig. Vi har udviklet et nyhedsbrevssystem, hvor du nemt og hurtigt kan skrive og udsende nyhedsbreve direkte fra dit bookingsystem. Bo Jacobsen fra Restaurationen er en af de restauranter, der benytter sig af vores nyhedsbrevssystem, og han fortæller:

”Det fungerer super godt, og det er hurtigt og nemt at indsætte fotos og tekst”, og han fortsætter: ”Det er perfekt for gamle edb-tosser som mig selv, der ikke har meget tid tilovers.”

Læs mere om vores nyhedsbrevssystem her.

Det behøves ikke at være en besværlig og tidskrævende affære at udsende nyhedsbrev. Kontakt os endelig på support@dinnerbooking.com eller på +45 32 55 50 48 for at høre nærmere.

You may also like...