Gør som Restaurationen: Udsend nyhedsbrev med DinnerBooking

Tidligere på sommeren lancerede vi et DinnerBooking nyhedsbrevssystem, og indtil videre har bl.a restauratør-guruen Bo Jacobsen benyttet det – med stor tilfredshed. Du kan også prøve det gratis.

Vil du udsende nyhedsbrev til dine gæster og holde dem opdateret på spændende events i din restaurant? Så kan DinnerBookings nye nyhedsbrevssystem være et godt værktøj: Her kan du nemt og hurtigt kreere spændende mails – i et system som du i forvejen bruger dagligt.

Indtil videre har bl.a. Nørrebro Bryghus og Restaurationen benyttet systemet med tilfredshed, og hos Restaurationen er tilbagemeldingen klar:

”Det er det system, vi kommer til at bruge fremadrettet til nyhedsbreve. Det fungerer super godt, og det er hurtigt og nemt at indsætte fotos og tekst, ” fortæller Bo Jacobsen og tilføjer:

”Det er perfekt for gamle edb-tosser som mig selv, der ikke har meget tid tilovers. ”

Herudover lægger Bo Jacobsen vægt på, at der er gode fordele ved at udsende nyhedsbrev fra bookingsystemet, hvor mailadresserne bliver indsamlet:

”Det betyder, at jeg slipper for at opdatere listerne med frameldinger selv, og at jeg ikke risikerer at komme til at sende til nogen, der har frameldt sig – hvilket er noget, folk kan blive ret sure over, ” forklarer han.

Prøv det gratis lige nu

For at give dig et godt indblik i nyhedsbrev-mulighederne, tilbyder vi lige nu en gratis prøveperiode, hvor du kan teste det af. Og det er naturligvis uden forpligtelser.

Er du interesseret i at prøve nyhedsbrevsystemet gratis? Så kontakt os på support@dinnerbooking.com eller på +45 32 55 50 48 for at høre nærmere.

You may also like...