Sådan ændrer du åbningstider

Læs med her, hvordan du selv kan ændre åbningstider, kapacitet samt lukke for onlinebookinger for en selvvalgt periode.

Ferie, helligdage, Valentines Day – Der er mange grunde til, at du kan have brug for at ændre åbningstiderne i din restaurant i et par dage eller en længere periode. Et af de mest stillede spørgsmål til vores supportere er, hvordan man selv går ind og ændrer åbningstider og/eller kapacitet i ferier, helligdage eller på andre specielle dage.

For selv at ændre i åbningstiderne, kapaciteten eller helt lukke for online bookinger i din restaurant i en bestemt periode, skal du logge ind på bookingsystemet og lave dét, vi kalder en ’overskrivning’.

Sådan gør du:

1. I kalenderen vælger du den dag, du vil ændre.

(NB. Hvis ændringerne skal gælde i en længere periode end en enkelt dag, så blot vælg den første dag, ændringerne skal finde sted – Resten af perioden vælges først senere)

 

2. Du skal have administrator adgang.

Hvis du er administrator, kan du se et ikon med to små tandhjul øverst i højre hjørne – Klik på ikonet. I boksen vælger du nu hvilket område, du vil lave en overskrivning.

Herefter trykker du på ikonet yderst til højre i boksen.

 

3. Det nemmeste er nu at kopiere fra dit eksisterende ugeskema.

Klik på ’kopier fra ugeskema’. På den måde kopierer du alle indstillingerne for den givne dag, du er på. Så hvis du er på en tirsdag, så kopierer du tirsdagsindstillingerne, og det er hurtigere at ændre i dine eksisterende data end at skrive det hele ind igen fra bunden.

4. Så er det tid til at ændre åbningstider og/eller kapacitet.

Du har nu mulighed for at ændre i start og slut tidspunkter, hvis I åbner/lukker tidligere eller senere den pågældende dag. Du kan også ændre maks antal bookinger og PAX, hvis det er mængden af mulige gæster, du vil ændre.

5. Er det for en længere periode?

Hvis ændringerne skal gælde længere end den pågældende dag, så kan du nemt ændre i start/slut datoen. Hvis du vælger en længere periode, skal du være opmærksom på, at du skal huske at vælge, hvilke dage i perioden, det skal gælde – Skal det være mandag til søndag, eller er det kun om torsdagen? Kryds dagene af øverst i boksens højre hjørne. Det er ikke muligt at lave overlappende overskrivninger, dvs. to overskrivninger der gælder for samme tidspunkt/dag/periode

6. Vil du lukke helt for online bookinger for en periode?

Hvis I eksempelvis holder ferielukket, og derfor skal lukke for bookinger for en stund, så er der flere muligheder.

A) Hvis det er vigtigt, at der heller ikke kan komme interne bookinger lavet af personalet, så er det her, I skal lukke for bookingen. I skal blot vælge et identisk start- og slut tidspunkt, f.eks. om morgenen klokken 06:00 og 06:00, og herefter sætte alle kapacitetsfelter til 0. På den måde er der kun ét muligt bookingtidspunkt, som ikke kan ses/bestilles af gæsten, da kapaciteten er sat til 0, og der derfor ikke er nogle ledige tider.

 

B) Hvis I ’blot’ vil lukke for online bookingen, så anbefaler vi, at I gør det via web administrationen i stedet. Der kan I også skrive en besked på de særlige dage, så gæsterne kan se, hvorfor der er eksempelvis er lukket i restauranten. På denne måde bliver der dog ikke lukket for bookinger i selve bookingsystemet – Der vil altså stadig se åbent ud for dine ansatte, der bruger systemet. Se, hvordan du lukker for online bookinger i web administrationen her.

 

7. Husk at trykke gem.

Ændringerne gemmes ikke, før du har trykket på ’Gem’ nederst i højre hjørne.

 

Du kan også se filmen her, hvor vores medarbejder Hasse guider dig gennem processen – Som Hasse også siger, så er det slet ikke så kompliceret, som det måske lyder 🙂

 

Hvis du har brug for hjælp til ændringerne, så kan du også altid kontakte os på tlf. 32 55 50 48 eller via mail på support@dinnerbooking.com.

You may also like...