Dit bookinglink udgår: Husk at opdatere

Det gamle online bookinglink udgår 1. september – det er derfor vigtigt, at du opdaterer til den nye og forbedrede udgave. Det nye online bookinglink sikrer en endnu bedre booking-oplevelse hos dine gæster, mens den samtidig hjælper din restaurant med at overholde GDPR.

Den gode spiseoplevelse starter allerede ved bookingen – derfor har vi opdateret det design, der møder gæsterne, når de booker bord på din restaurant.

Mange restauranter har allerede opdateret til den nye online booking, blandt andre Treetop Restauranten i Vejle:

Som du kan se ovenfor, har kalenderen fået et simpelt og stilrent udtryk, der samtidig giver dig mulighed for at sætte din restaurants personlige præg på bookingen ved at tilføje det helt rette billede.

Det nye design har en lang række fordele:

  • Designet giver gæsterne en god oplevelse allerede fra bookingen
  • Du kan personliggøre bookingen med et nøje udvalgt billede fra din restaurant
  • Hvis du udbyder særlige events, kan disse nu vises i booking-vinduet. Det betyder, at dine events bliver mere synlige for gæsten. Kontakt os for mere info.
  • Kalenderen er mobilvenlig, så brugerne får en bedre oplevelse, når de booker via mobilen
  • Beskyttelse af persondata

“Hvordan skifter jeg til den nye online booking?” 

Det er heldigvis nemt at skifte til den nye online booking.

  1. Log ind på din profil på DinnerBooking.com
  2. Vælg menuen ‘Administration’ – herunder kolonnen ‘Mine restauranter’ og tryk så på ‘Online bookinglink’
  3. Kopier nu den url, som du kan se under ‘Output’, og vupti – så er den klar til at komme på din hjemmeside. (OBS: Vær opmærksom på, at du skal udskifte hele den gamle script med den nye. Se eventuelt support for yderligere informationer)

Hvis du vil skifte billedet på din online booking gøres dette på følgende måde: Administration – Mine restauranter – Fotos. Øverst står der ‘Online booking-billede’, og det er her, du skifter billedet.

Har du nogen spørgsmål? Så er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 32 50 55 48 eller support@dinnerbooking.com

You may also like...